Ja, sådan kunne Lederne også have skrevet til mig. Det gjorde de nu ikke i stedet blev jeg mødt af total uvidenhed om hvordan jeg nu pludselig skulle forholde mig. Noget som i den grad kom bag på mig idet jeg tillod at gå udfra jeg ikke var den første af deres medlemmer som var kommet til skade på arbejdet?!
Okay, men jeg er jo kommet til skade? Jeg er sygemeldt i øvrigt helt i overensstemmelse med min arbejdsgiver.
Jeg troede derfor fejlagtigt, at nu ville Lederne hjælpe mig med vejledning g råd til hvordan jeg bedst fik styr på det praktiske. Det var en fejl. I stedet modtog jeg et hav af skrivelser som stort set alle var med henvisninger til diverse bekendtgørelser mv. Altsammen noget jeg hermed var informeret om og som jeg skulle navigerer i?!
Tiden efter min arbejdsulykke og min henvendelse til Lederne var nu en helt ny verden. En verden af enorm usikkerhed og en total økonomisk udfordring som kun blev forværret af det stress jeg oplevede grundet en manglende forståelse og indlevelse hos såvel Lederne som kommunen.
Det blev en tid hvor jeg ikke modtog nogen form for økonomisk støtte. Ingen udbetalte dagpenge. Svarfrister på skemaer og blanketter jeg ikke vidste hvordan jeg skulle udfylde og eller efterkomme.
En fremtid som var uvis og præget af så megen stress som jeg aldrig før havde oplevet.
Self Portrait, 2018
Jeg har arbejdet med ejendomsudvikling og salg i +20 år og har aldrig tidligere været arbejdsløs. At opleve et system som det offentlige og en fagforening som på den her måde er skide ligeglad (for nu at sige det på godt jysk) det er kommet bagpå mig.