#knit_it_to_the_max

En arbejdsulykke i 2021 ændrede alt!

Dato for hændelsen: 27.10.2021 Beskrivelse af hændelsen: I 2021, under arbejdet med en kraftig skruemaskine, opstod en arbejdsskade, da min venstre hånd, som bar en handske, blev fanget af skruemaskinen. Handsken blev trukket ind i maskinen, og samtidig blev min hånd trukket tættere mod hovedet på skruemaskinen. Denne bevægelse resulterede i, at min hånd blev vredet så kraftigt rundt, at der opstod en flænge i min håndrodsknogle. Skaden medførte både fysisk smerte og nedsat funktion i hele hånden og dele af underarmen, hvilket gjorde det vanskeligt at udføre det arbejde jeg tidligere havde og ligeledes visse dagligdags ting som f.eks. at tage strømper på, at skrælle et løg eller alt der krævede noget fra min venstre hånd i den efterfølgende periode. Konsekvenser af skaden: Skaden resulterede i en langvarig rehabiliteringsperiode, hvor jeg gennemgik behandling og genoptræning for at genvinde funktionaliteten i hånden. Jeg var sygemeldt fra arbejdet i en periode og har fortsat problemer med smerte og bevægelighed i hånden. Arbejdsulykkens omstændigheder: Ulykken skete på et arbejdssted, hvor sikkerheden omkring brug af maskiner og værktøjer muligvis ikke var tilstrækkelig. Der blev ikke taget nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hænder kunne blive fanget i maskinens bevægelige dele, hvilket kunne have forhindret skaden. Arbejdshandsker og maskiner er aldrig en god kombination. Afsluttende bemærkninger: Jeg har efterfølgende anmeldt ulykken til arbejdstilsynet og haft dialog med både arbejdsgiver og forsikringsselskab om erstatning og behandlingsforløb. Dette har været OK. Hvad derimod ikke har været Okay er at den hjælp jeg forventede at modtage fra min fagforening og A-kasse Lederne har været en ttotal skuffelse fra start til slut.

Jeg kom til skade med min hånd i en arbejdsulykke tilbage i 2021.